TC Taastrup-Klippen er et kristent værested, men du behøver ikke være troende for at komme hos os.
Hver mandag eftermidag og torsdag aften holder vi en kort andagt, synger et par sange og beder eller siger tak for det, der er aktuelt. Alt sammen på en helt afslappet og naturlig måde, hvor alle spørgsmål er velkomne.
Vi oplever, at andagten samler både medarbejdere og brugere. At synge sammen giver en følelse af samhørighed. Dog er det frit, om man vil deltage. Mange brugere har fundet et ståsted i en tro på Gud og fundet nye relationer i en kirke.